Fluer 2006/4
Den skal jeg prøve:
I Kaj Kirkebys bog " Stallingfluer" (- der desværre er udsolgt) fortæller flere danske fluefiskere og -bindere om deres fem bedste fluer til stallingfiskeri. Det er kendte og erfarne fluefolk, der skriver - bl.a. Preben Torp Jacobsen, Mogens Espersen og Jens Staal. Blandt Jens Staals favoritter er der en flue jeg vil prøve til sæsonens start: Cream Caddis Larva - han har selv komponeret den. Den virker "rigtig" og har både noget Killer Bug og Gold Ribbed Hares Ear over sig. Jens fortæller da også, at han har meget stor succes med den. Men han fortæller også, at han mere er gået over til Oliver Edwards Hydropsyche Larva - mest fordi, det er en rigtig "fluebinderflue". Edwards flue kan man finde i hans bog Flytyers Masterclass. Og som stort set alle Edwards fluer nærmere man sig det ultimative i imitation og perfektion. Og fluen er noget kringlet at binde. Men jeg tror, at Jens´ flue gør det ligesågodt.
Jens Staals Cream Caddis Larva bindes med disse ingredienser:
Krog: Partridge K4A (YK4A) str. 6-14
Tråd: Gul Uni-Thread 8/0
Krop: Amerikansk Opossum (den lyse underuld)
Rib: Gul bindetråd
Forkrop: Mørk hareuld
Fluen belastes med blytråd.

Den jeg har bundet til forårets fiskeri er næsten identisk med Jens´, bortset fra, at jeg anvender Hare´s Ear Plus Dubbing Tan (#7) til krop og Hare´s Ear Plus Dubbing Chocolate Brown (#8) til forkrop.
Min flue ser sådan ud - her i str. 12:
CreamCaddisLarva_RW500