Juni/Juli 2007 - 2
_DSC5324geddeaborreRW500
Gedden og aborren - fanget på net.

Og så fangede "vi" også en rimelig gedde på 68 cm. Det skete ved, at jeg havde en aborre på krogen. Det viste sig at den blev forfulgt af en gedde - der simpelthen ikke ville slippe sit bytte. Det så konen - og så tog hun selvfølgelig gedde og aborre op med nettet - hvor svært kan det være?
Det er i øvrigt ikke altid lige let, at have gemalen med: Vi holder til på Lappudden, når vi er i det pastorat. Og vi er der når de holder "Fiskets Dag" - et meget hyggeligt træft med børn, unge og gamle - og en masse fiskeri og uhøjtidelige konkurrencer. I år var jeg ude at fiske, mens konen deltog i løjerne. Jeg fangede (selvfølgelig) ikke rigtig noget og da jeg arriverede på campingpladsen kom konen slentrende med en regnbueørred på 1.8 kg. Den havde hun vundet i en konkurrence, hvor der var levende fisk i et bassin. Man skulle så gætte fiskens vægt. Gjorde man det - havde man vundet fisken. 1.8 kg. - hvor svært kan det være? Hun havde forøvrigt også vundet en stor stabel birke brænde - den havde hun dog fået solgt igen.
_DSC5064kisseregnbueRW500
En 1.8 kg. regnbueørred - fanget uden noget som helst.

Selvom det blev til aborre i år, synes jeg det var en udmærket fisketur. Det var store fisk - de kæmpede godt - faktisk bedre end stalling - og det er en udmærket spisefisk. Men det var slet ikke planlagt.

Tilbage: