Tråden

traad_325
Tråd i diverse udgaver - der har sneget sig en Spiderweb ind - den er ekstrem tynd -
vent med at forsøge at binde med den - den springer for et godt ord.

Ligesom med krogen angives trådens tykkelse med numre: Jo højere nummer – des tyndere tråd. De almindeligste trådstørrelser er str. 6/0 og 8/0. Str. 8 er lidt finere og tyndere end 6éren, men jeg synes, at den er mere al round end den lidt kraftigere. Den kan bruges både til våd og tørflue – og de store laksefluer – for den sags skyld. Den springer selvfølgelig lidt lettere – specielt i starten – men man kan ligesågodt vænne sig til hvilket træk man kan lægge på tråden når man binder. Så start med en 8ér.

traadholder_325
TMC trådholder med hel keramik spids - uden metal omkring - den er jeg meget glad for.

Det instrument, der bruges til at styre tråden hedder en trådholder. De findes i mange udgaver – en god trådholder med keramisk indlæg er nok at foretrække – den flænser ikke tråden – hvis keramikken ellers er af en ordentlig kvalitet. Men der findes såmænd også ikke-keramiske trådholdere, der er fine.
Det instrument man bruger til at få tråden igennem trådholderen hedder en tråder. Den ser sådan ud:

traader_325

Og når så binderiet er færdig, afsluttes det hele med en whipfinisher - den laver en whipfinish: En knudeafslutning. Apparatet ser sådan ud - det findes også i andre varianter - og det er ret umuligt at fortælle hvordan man gør - det skal ses. Jeg har lavet en kort video, der viser hvordan HER - du kan også downloade den i lidt større format og nogenlunde billedkvalitet HER. Whipfinisheren ser sådan ud:

whipfinisher_325