Ljungdalen - sommerferien 2006
NYG_4387stallingflotRW500
Turen gik også til elven Ljungan ved Ljungdalen/Storsjö - der også er et kendt stallingevand. Her fangede jeg en enkelt pæn stalling og mistede mange. De var meget selektive. Der var flere der var oppe og tage fat i min E12ér - men de spyttede den lige så hurtigt ud igen. En upwinged ville de slet ikke forholde sig til. Først da jeg fik sat en Klinkhammer på huggede de ordentlig til. Fiskeriet blev ikke så langvarigt som jeg havde planlagt: Vi havde tre dage med voldsomme knotteangreb. Det var fuldkommen vindstille og der var ikke nogen mulighed for at slippe fra dem. Og når først de går til angreb, er der ingen myggemidler der hjælper.
Ljungan er helt klar på den strækning jeg fisker og uagtet knotter fik jeg alligevel lejlighed til at observere fiskene - og se deres adfærd når de går til/ undgår en flue. Det er fascinerende.
Da vi forlod Ljungdalen indstillede jeg fiskeriet på denne tur.
NYG_5006skiltRW500
Skiltningen til fiskestederne ved Ljungan er simpel - men retvisende. Perspålshålet ER et meget dybt hul med masser af fisk - og der er enkelte steder man kan komme til med en fluestang.