Franske fluer
18/09/05 18:25

Franskmændene kan selvfølgelig også fluefiskeri og fluer. Men det er ikke så meget vi kender til fransk fluefiskeri herhjemme – vi er meget anglofile og retter vores opmærksomhed mod engelsk og amerikansk tradition og udvikling. Jeg har anskaffet en bog
French Fishing Flies af
Jean-Paul Pequegnot (den er på engelsk) om franske fluer. Den er meget spændende – også til inspiration til at prøve noget nyt.
Det, der karakteriserer de franske fluer er den opmærksomhed de giver hacklet – de fokuserer ikke så meget på kroppen og dubbingen. Jeg har prøvet et par af de franske fluer og faldt bl.a. for
Assasine. Den er – som de fleste fluer i bogen – en generel flue – den skal ikke imitere noget specielt. Den ser giftig ud og den fisker rigtig godt – i hvert tilfælde i det fiskeri jeg praktiserer: Ørred og stalling. Jeg har oversat bindeanvisningen, den er simpel:
Krog: Str. 10 –14
Hale: Ingen
Krop: Gul bindetråd
Hackle – front: Agerhøne
Hackle – krop: Grå hane bundet palmervis – jeg bruger furnace – hackle med sort stamme – det giver mere liv – synes jeg.
Fronthacklet bindes sådan, at agerhønefjeren peger fremad og fluen afsluttes ved krogbøjningen.
Det er bogens forfatter, Jean-Paul Pequegnot, der har opfundet fluen og hans egen illustration til beskrivelsen af den ser sådan ud:

French Fishing Flies kan bl.a. købes hos Coch-y-Bondhu Books - den koster mellem 40-60 engelske pund.