Bearbejdningen.
vendt_kobberRW500
Før clone og healing brush.
Billedet skal efterbearbejdes i et billedbehandlingsprogram. Fluen er jo optaget med en kobbertråd igennem krogøjet. Den skal væk. Det bruger jeg Adobe Photoshop til. Hvis jeg skulle vælge verdens bedste EDB program blev det Photoshop. Det kan så utroligt meget. Og det er nok lige nøjagtig det, der får mange til at stå af: Det kan virke ganske uoverskueligt når man går i gang med det. Og så er det i øvrigt også meget dyrt. Men det findes i en "light" udgave, der kan de væsentlige ting til en rimelig penge. Det hedder Adobe Photoshop Elements. Men jeg har ikke de store erfaringer med " Elements ".
Jeg arbejder i Photoshop og efter at have foretaget de justeringer man ellers plejer at foretage med digitale billeder bruger jeg cloneværktøjet til at radere kobbertråden væk i grove træk. Derefter bruger jeg et fantastisk værktøj, det hedder " the healing brush " . Det er simpelthen en mirakelteknik - der forøvrigt også kan anvendes til at fjerne rynker og meget andet i portrætter. Hvordan det virker teknisk ved jeg ikke - men det virker.
Det hele kan måske virke lidt omstændelig - men har man først prøvet det nogle gange og fundet sine egne rutiner - går det faktisk rimelig hurtigt.
faerdigRW500
Det færdige billede.
TIL: Udstyret. Optagelsen.