Onsdag d. 10 juli.

DSC_1916_958
.. Astrid LIndgrens fødehjem.

Dagen startede med gråvejr, og vi var tidligt oppe – spiste morgenmaden i vognen, da det var ret køligt.
Vi kørte mod Jönköping og videre til Mullsjö, hvor vi fik kaffe hos bageren, som så mange gange før, handlede godis på Godisfabrikken, og undertøj mm. hos Damella outlet.
Det regnede, og havde gjort det næsten fra vi kørte fra Movänta, så vi kørte ud til A6 centeret i Jönköping, og travede lidt rundt – bestemte os for at køre ind til centrum og spise lunch – hvilket vi gjorde på Lingon – et lille spisested vi har besøgt før, med god hjemmelavet mad.
Vi var tilbage ved campingpladsen hen på eftermiddagen, og tog os en lille morfar.
Kørte en tur til Vimmerby til aften, og afsøgte lidt steder omkring Astrid Lindgren som vi vil se på i morgen – købte en bog om hende i Vimmerby bokhandel.
Det har været regn og blæst hele dagen i dag, men lover bedre igen fra i morgen – håber det passer.