Torsdag d. 18 juli.

DSC_2165OK_958
… Emil ug Uffe øver Segway.

Dejligt og varmt vejr fra morgenstunden igen i dag.
Astrid og Emil kom som sædvanlig og hentede os, da de var kommet op.
Efter lidt sen morgenmad, kørte Erik og jeg en lille tur ind gennem Västervik, og ud forbi ruinen, videre til Grænsö slot, som viste sig at være omdannet til et ret flot hotel..
Vi handlede ind til aftensmad, og vendte tilbage til hytten.
Vi fik lidt frokost, og Uffe og Erik kørte i Biltema, som de havde talt meget om.
Pil, jeg og ungerne gik op til hoppepudeområdet hvor de morede sig en times tid, hvorefter Uffe og Erik dukkede op, og Emil og Uffe skulle ud at køre på Segway – det havde Emil glædet sig meget til.
Det gik fint for dem begge, og Pil prøvede også en lille tur på en af dem.
Vi gik tilbage til hytten, hvor Ane-Marie ringede, og fortalte at det var rigtig skidt med Hans. Pil fik fat i Stena Line, og de fik booket om, så de kunne komme med en færge fra Göteborg ved midnatstid i aften, i stedet for i morgen.
De fik pakket- jeg lavede lidt mad, og så snart vi havde spist kørte de af sted.
Erik og jeg gjorde rent i hytten, og fik booket dem ud og afleveret nøglerne.
Håber på et lille mirakel hjemme i Ålborg.
Det har været en varm og dejlig dag, og en rigtig super dejlig uge sammen med dem, men en lidt trykket slutning på dagen.
Vi kører mod Åkula i morgen som er vores sidste stop inden færgeturen hjem.

DSC_2169_958
… det tager ikke lang tid før man er fuldbefaren.