Lørdag d.29 juni.

_NYG2948_958
…betalingsautomaten fil museet.

Solen skinnede, da vi stod op, og morgenmaden kunne nydes udendørs.
Vi kørte op til Rot Skanse, som ligger lige få km uden for Älvdalen, det er et gammelt fæstningsområde, fra 1677, hvor kun voldene og den gamle brønd er tilbage, men hvor der er flyttet ca. 30 gamle træbygninger ind på området, og er i dag et hembygdsmuseum med hembygdsforening og servering. Det var en fin samling af gamle huse, med gode tavler med forklaring på husenes brug, og hvorfra de kom. Vi fik en hyggelig snak med ham der passede serveringen – vi var de eneste besøgende på dette tidspunkt..
Efter en snak med manden i fiskeudstyrsbutikkken med tips om gode fisketjärn, kørte vi op mod Trængslet, som er en meget stor dæmning til opdæmning af elven – et imponerende sted, med en uhyggelig dyb kløft ned på den ene side af dæmningen. Vi fandt det tjärn han havde omtalt, Lextjärn, ude af en meget lille smal vej, hvor det gik ganske meget op og ned af stejle bakker – men ellers så ud til at være et fint fiskested.
Efter ”dagens” på hotel Älvdalen, og et lille hvil, kørte vi ud at fiske vores sædvanlige sted, men det blev både torden og regnvejr, så det blev ikke så meget. På vejen hjem klarede det op, og vi stoppede ved Ingeborg Tjärn og fiskede lidt uden større gevinst, men vi så en lappedykker der fangede en fisk ved at dykke, og som kom op til overfladen og slugte sin fisk, som faktisk ikke var helt lille. Et syn jeg aldrig har været heldig at se før.

_NYG3006_958
… en af de udstillede figurer - sovende mand - eller død.