Tirsdag d.16 juli.

DSC_2094_958
… Emil i flysimulator.

Solskin og smukt vejr fra morgenstunden.
Efter morgenmaden kørte vi mod Linköping, og første stop var Flyvappenmuseet, Det er et rigtig flot museum, med flyenes udvikling op gennem tiden, gode udstillinger af hvordan man boede gennem 4 årtier, og meget meget mere.
Der er også rigtig meget for børn og barnlige sjæle at prøve, så tiden gik hurtigt her, også for Emil og Astrid.
Bagefter kørte vi ind til Gamle Linköping, som er et område/frilandsmuseum, med huse og personer i gamle dragter. Vi var blevet rigtig godt sultne, så vi ledte efter et sted af spise, med lidt forhindringer, men det lykkedes at få en gang Pyt i Pande på en dejlig restaurant ved indgangen til Gamle Linköping.
Efter at alle var mætte gik vi en dejlig tur ud til Valla Gård, hvor der lå et lille Järnvägsmuseum, og flere andre museer, og var lidt dyr at se på. Smukt sted, og en rar lille travetur oven på maden.
Derefter gik turen videre til Ljungsbro, og Cloettafabrikken, hvor de sælger slik og chokolade i store mængder til rimelige priser.
Pil, Uffe, Emil og Astrid forsynede sig rigeligt, så det var meget populært.
Så kørte vi den korte tur ned til Berg Sluserne, og fik MEGET store isdeserter og kaffe, og sad i første parket til brooplukning og slusen.
Vi var meget heldig, to af de store pasagerbåde kom og skulle gennem broen og sluserne, så der var nok at se på.
Turen hjem til Västervik gik fint, og alle synes, det havde været en god og temmelig varm dag.

DSC_2133_958
… Uffe og de andre væk - fra Cloetta fabrikken. I hastigt tempo.